Dette dokument er en delvis oversættelse af den engelske README filen. Det originale dokument har meget mere information, så hvis du ikke kan finde det du har brug for her og kan forstå en smule engelsk, så prøv at se i den Engelske README-fil. For mere information, kompatibilitet lister, detaljer om donering, den seneste udgivelse, statusrapporter og mere, kan du besøge ScummVMs hjemme- side på: https://www.scummvm.org/ Indholdsfortegnelse: -------------------- 1.0) Indledning * 1.1 Om ScummVM * 1.2 Hurtig start 2.0) Kontakt * 2.1 Rapportering af fejl 1.0) Indledning: ---- ----------- 1.1) Om ScummVM: ---- ----------- ScummVM er et program, som tillader dig at køre visse klassiske grafiske peg-og-klik eventyr spil, hvis du allerede har deres data filer. Den smarte del omkring dette: ScummVM erstatter bare de eksekverbare filer der fulgte med i spillet, så du kan afspille dem på systemer, hvor de aldrig var designet til! Oprindeligt var det designet til at køre LucasArts' SCUMM spil, såsom Maniac Mansion, Monkey Island, Day of the Tentacle eller Sam and Max. SCUMM står for 'Script Creation Utility for Maniac Mansion', som var det første spil som LucasArts designede dette system til. Og langt senere gav navn til ScummVM ('VM', betyder Virtuel Maskine). Efterhånden er understøttelse for en masse ikke-SCUMM spil blevet tilføjet, og ScummVM understøtter nu også mange af Sierras AGI og SCI-spil (såsom Kings Quest 1-6, Space Quest 1-5, ...), Discworld 1 og 2, Simon the Sorcerer 1 og 2, Beneath A Steel Sky, Lure of the Temptress, Broken Sword I og II, Flight of the Amazon Queen, Gobliiins 1-3, The Legend of Kyrandia serien, mange af Humongous Entertainments børne SCUMM spil (herunder Freddi Fish and Putt Putt spil) og mange flere. Du kan finde en komplet liste med oplysninger om, hvilke eventyr der understøttes og hvor godt, på kompatibilitetssiden. ScummVM forbedres løbende, så vend ofte tilbage. Blandt de systemer, som du kan spille disse spil på er regulære desktop computere (Windows, Linux, Mac OS X, ...), spillekonsoller (Dreamcast, Nintendo DS og Wii, PS2, PSP, ...), smartphones (Android, iPhone, Symbian ...) og flere. På dette tidspunkt er ScummVM stadig under kraftig udvikling. Vær opmærksom på, at selvom vi forsøger at sørge for, at mange spil kan gennemføres med få store fejl, kan nedbrud ske, og vi tilbyder ingen garanti. Når det er sagt, er nogle af spillene blevet understøttet i lang tid og bør fungerer fint med alle nyere stabile udgaver. Du kan få en fornemmelse af, hvor godt hvert spil virker i ScummVM, ved at kigge på kompatibilitetssiden. Faktisk, hvis du søger lidt rundt, vil du måske opdage, at ScummVM endog anvendes kommercielt til genudgivelse af nogle af understøttede spil på moderne platforme. Dette viser, at flere virksomheder er tilfredse med kvaliteten af programmet, og hvor godt det kan køre nogle af spillene. Hvis du har fornøjelse af ScummVM, er du velkommen til at donere ved hjælp af PayPal-knappen på ScummVM's hjemmeside. Dette vil hjælpe os med at købe værktøjer nødvendige for at udvikle ScummVM nemmere og hurtigere. Hvis du ikke kan donere, hjælp og bidrage med en programrettelse! 1.2) Hurtig start: ---- ------------ VIGTIGT: Denne korte vejledning antager, at du bruger ScummVM på dansk. Som standard vil ScummVM bruge dit operativsystem sprog. Hvis du foretrækker at bruge ScummVM på engelsk, kan du også foretrække at følge vejledning fra den engelske README fil. For de utålmodige blandt jer, er her hvordan du får ScummVM op at køre i fem enkle trin. 1. Hent ScummVM fra og installere det. 2. Opret en mappe på din harddisk og kopiere spillets datafiler fra de oprindelige medier til denne mappe. Gentag dette for hvert spil du ønsker at spille (det er bedre at bruge en separat mappe til hvert spil). 3. Start ScummVM. Hvis ScummVM på dette tidspunkt vises på engelsk i stedet for dansk, gør som følger for at ændre sprog: - Klik på 'Options'. - Klik på højre pil i fanebjælken og vælg 'Misc' fanen. - Vælg "Dansk" i "GUI Language'og klik på 'OK'. - Bekræft meddelelsen boksen, der popper op, klik på 'Quit' for at afslutte ScummVM og derefter genstarte programmet. Vælg nu 'Tilføj spil', vælge mappen med spillets datafiler (forsøg ikke at vælge datafilerne selv!) Og tryk på 'Vælg' 4. En dialog skulle komme op, hvor du kan konfigurere forskellige indstillinger, hvis du ønsker det (det burde dog være fint at lade alt forblive på sin standard). Bekræft dialogen. 5. Vælg det spil, du ønsker at spille på listen, og tryk på 'Start'. ScummVM husker de spil, du tilføjer. Så hvis du lukker ScummVM, vil listen over spil næste gang du starter den, indeholde alle de spil du tidligere har tilføjet. Du kan derfor gå direkte til trin 5, medmindre du ønsker at tilføje flere spil. Tip: Hvis du ønsker at tilføje flere spil på én gang, så prøv at trykke og holde shift-tasten nede før du klikker på 'Tilføj spil' - teksten vil skifte til 'Tilføj flere', og hvis du trykker på den, bliver du igen bedt om at vælge en mappe, men denne gang vil ScummVM søge gennem alle undermapper for understøttede spil. 2.0) Kontakt: ---- -------- Den nemmeste måde at kontakte ScummVM holdet på er ved at sende fejlrapporter (se afsnit 2.1) eller ved at bruge vores fora på https://forums.scummvm.org. Du kan også deltage og e-maile til scummvm-devel postlisten, eller chatte med os på IRC (#scummvm på irc.freenode.net). Bed os venligst ikke om at understøtte et ikke-understøttet spil -- læs FAQ på vores hjemmeside først. Bemærk, at det officielle sprog i dette forum, mailing liste og chat er engelsk og ingen andre sprog bør anvendes. 2.1) Rapportering af fejl: ---- --------------------- For at rapportere en fejl, skal du oprette en SourceForge konto, og følge "Bug Tracker" linket fra vores hjemmeside. Sørg for at fejlen er reproducerbare, og stadig forekommer i den seneste git/Daglig byggede version. Kontroller også listen med kendte problemer (nedenfor) og kompatibilitetslisten på vores hjemmeside for spillet, for at sikre, at problemet ikke allerede er kendt: https://www.scummvm.org/compatibility/ Vær venlig ikke at rapportere fejl på spil, der ikke er anført som værende mulige at gennemføre i 'understøttede spil' sektionen, eller kompatibilitetslisten. Vi -ved- disse spil har fejl. Inkluder venligst følgende oplysninger: - ScummVM version (VENLIGST test på den nyeste git/Daglig byggede) - Detaljer om fejlen, herunder oplysninger om genskabelsen af fejlen - Sprog i spillet (engelsk, tysk, ...) - Version af spillet (talkie, diskette, ...) - Platform og Kompiler (Win32, Linux, FreeBSD, ...) - Medsend et gemt spil hvis det er muligt - Hvis fejlen kun skete for nylig, notér venligst den sidste version uden fejl, og den første version med fejlen. På denne måde kan vi ordne det hurtigere ved at kigge på de foretagne ændringer. Endelig, bedes du rapportere hvert problem separat; indsend ikke flere problemer på samme billet. (Ellers bliver det svært at spore status for hver enkelt fejl). Husk også på, at alle fejlrapporter skal skrives på engelsk.